”I har været en integreret del af vores produktudvikling og vores iværksætterånd”
Henrik Lorentsen |
TEKNISK SPARRING MED SAMARBEJDSPARTNER
Det er også de innovative tankegange og løsninger, som OMME LIFT i dag benytter sig af i deres samarbejde med HydraSpecma. Den fælles forståelse skaber et loyalt forhold til hinanden, hvor de tekniske kompetencer kommer tidligt i brug ved opstart af et nyt projekt. I et partnerskab er der mange kriterier, som er afgørende for, at man føler sig prioriteret. Det er vigtigt for OMME LIFT, at der er fokus på kommunikation. Den gode kommunikation mellem HydraSpecma og OMME LIFT gør det nemmere i forhold til nye projekter og den konstante udvikling på markedet.
”… man kan kommunikere og justere efter behov”, Ditte Lorentsen. Der kommer udfordringer hele tiden. Disse udfordringer holder en ”på tæerne”. Ikke kun ens egen del af forretningen, men også ens leverandører. Derfor betyder det noget for OMME LIFT, at deres samarbejdspartnere også er klar på udfordringer. De hydrauliske ideer er med til at løse udfordringer, hvor HydraSpecma forsøger at bidrage med kreative og innovative løsninger, som tilpasses nye produkter.
Henrik Lorentsen ser samarbejdet mellem OMME LIFT og HydraSpecma, som et harmonisk sammenspil. ”I har været en integreret del af vores produktudvikling og vores iværksætterånd,” udtaler Henrik Lorentsen og forklarer, at hydraulikken er afgørende for deres lifte. Afhængigheden af hydraulikken gør, at de har brug for en samarbejdspartner, som arbejder tæt med i deres nuværende og kommende løsninger.
STÆRKT SAMARBEJDE
Det tætte samarbejde mellem de to virksomheder ses i OMME LIFTs beskrivelse af udviklingsfasen. Her er HydraSpecma meget vigtige, og betragtes som en ”intern” del af udviklingsfasen, hvor gensidig respekt er vigtig for forståelsen. ”Det er et stærkt værktøj for os,” siger Henrik Lorentsen, når han taler om den tekniske viden HydraSpecma har om hydrauliske løsninger.
Fun Fact – "HydraSpecma har leveret kits til mere end 11.500 lifte,
|
FASTHOLDE DEN STÆRKE RELATION
Fleksibiliteten og tilgængeligheden er vigtig for OMME LIFT. Derfor har der i mange år været en eller flere dedikerede medarbejdere fra HydraSpecma, som arbejder med løsninger for OMME LIFT. Ikke mindst for at have en god kommunikation, men også for at have en tekniker, som kender til deres produkter og løsninger. Kendskab og erfaring er to vigtige faktorer, når det kommer til et stærkt samarbejde.
Som en stor OEM-kunde hos HydraSpecma får man tildelt en tekniker, der er dedikeret til at finde løsninger til kundens projekt. Sammen findes de rette løsninger, som igennem et projektforløb bliver tilpasset efter behov.
PRODUKTER
HydraSpecma fylder også en del, når man kigger på OMME LIFTs produktion og montage af lifte. ”Det er jo en hel palle per lift, der bliver fordelt ud på alle vores linjer,” udtaler Ditte Lorentsen. Der er mange forskellige komponenter. Lige fra ventilblokke til slanger, som monteres i de forskellige lifte. HydraSpecmas smarte kitløsninger bruges også med stor succes hos OMME LIFT, hvor der bliver leveret et kit til hver specifik lift. Dette øger hastigheden i produktionen af lifte. Så levering til tiden er højt prioriteret i forhold til OMME LIFTs produktion. Pris, levering og kvalitet er også områder, som er vigtige for produktionen. Det hele hænger sammen, hvilket gør et stærkt samarbejde endnu bedre. Deres leverandører bliver altid budt på en rundvisning, da det giver et større indblik i deres produktportefølje og produktion.
FREMTIDEN
Udviklingen indenfor lifte har på mange måder været i konstant forandring igennem de sidste 10-15 år. Lift-typerne har varieret. Størrelser har ændret sig, og den hydrauliske del er blevet mere kompliceret. Fokusset på bæredygtighed gør også, at fremtiden ser lidt anderledes ud.
HydraSpecma er blevet yderligere integreret i et nyt projekt. Her skal HydraSpecma levere el-styring til deres nye grønne prototyper. Det skaber udvikling og spændende udfordringer for begge virksomheder, som går fremtiden i møde med fokus på elektrificering.
Generelt er der ved HydraSpecma lavet specielle løsninger, som er tilpasset OMME LIFTs produktløsninger. Det gælder i forhold til ordrebestilling i webshop, levering af alle komponenter på en palle til hver lift m.m. Derfor kigger OMME LIFT på fremtiden med et håb om flere innovative løsninger fra deres hydrauliske samarbejdspartner, som vil styrke deres position endnu mere på et meget konkurrencepræget marked.