HydraSpecma har ligesom andre virksomheder i Vestjylland svært ved at tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Derfor har vi valgt at gå ind i projektet 'Erhvervsstuderende', som DTL Skjern har udviklet i samarbejde med Aarhus Universitet.
Konceptet går ud på, at DTL får fat i kommende universitetsstuderende, der skal studere noget relevant i forhold til de virksomheder, som er med i projektet. Målgruppen er primært de unge fra vestjyske gymnasier.
Hos HydraSpecma er vi glade og stolte over at være første virksomhed i projektet, der får tilknyttet en ung mand, Jacob Jørgensen, der læser elektrisk energiteknologi på Aarhus Universitet, men som oprindeligt stammer fra Ølgod. Samarbejdet betyder at Jacob er sikret en praktikplads på sit 5. semester, som er et krav for at bestå uddannelsen, og desuden betaler HydraSpecma Jacobs studiebøger i løbet af hele uddannelsen. HydraSpecma får derimod bragt ny viden ind i virksomheden, samt at samtalen måske på længere sigt kan føre til en permanent kontrakt. HydraSpecma har mulighed for at spare med den studerende og give nogle retninger til hvad vedkommende skal vælge på uddannelsen, hvis personen vil arbejde hos HydraSpecma i fremtiden.
Hos HydraSpecma er vi innovative på alle måder, og vi er også med på at prøve noget nyt i forhold til rekruttering, som dette projekt er.