HYDRA DRIVE SYSTEM STYRING
Med Hydra Drive System følger et elektrisk styresystem udviklet af HydraSpecma og baseret på Danfoss PLUS+1®.
Styresystemet kommer nu i to forskellige varianter – som betjeningsenhed eller som touchscreen.
Betjening af hjælpetrækakslen sker via en simpel CAN-bus betjeningsenhed med direkte forbindelse til ISOBUS-servicestik i traktoren.
Styresystemet har to betjeningsindstillinger: AUTO og MANUEL.
Fuld automatisk kræver ISOBUS-opkobling.
Hvis knappen AUTO aktiveres, så følger HDS traktoren automatisk frem, tilbage, bremsefunktion samt arbejdsområde.
Ved traktorskifte kalibreres Hydra Drive System (HDS) simpelt, så traktorens fulde flowkapacitet udnyttes.
I forbindelse med softwareudvikling har HydraSpecma taget højde for functional safety.
Det vil sige, at de softwareelementer, der er anvendt fra Danfoss er sikkerhedsvurderet. Med systemet følger dokumentation som gør, at opbyggeren kan integrere det i maskinens CE-mærkning.